Arla Innovation Center

Hygiejniske, robuste Ucrete® gulve

Arla Innovation Center

D. 16. maj 2017 åbnede Arla Foods dørene i deres nye forskningscenter, Arla Innovationscenter i Agro Food Park Skejby, som er et af verdens stærkeste netværk af virksomheder og forskning for fødevarer. Her vil 150 Arla medarbejdere fra hele verden forske i udvikling og videreudvikling af Arla Foods’ portefølje af mejeriprodukter, som sælges både i Europa og på fjernere vækstmarkeder i bl.a. Asien og Sydamerika. Innovationscentret bliver pilotmejeri, og der skal arbejdes med det mest avancerede laboratorieudstyr indenfor mejeriinnovation.

Udfordringen

Hvor der arbejdes professionelt med fødevarer, stilles der høje krav til hygiejnen. Således skulle gulvene opfylde kravene i IFS (Den Internationale Fødevarestandard). Dette indbefatter, at gulvene ikke giver grobund for bakterievækst, samt at de kan tåle rengøring med hedvandsspuling og skrappe rengørings-midler. 

Endvidere blev der lagt vægt på arbejds-miljøet. Dels mht indeklimaet, idet der krævedes et gulv som ikke afgasser og afgiver VOC eller lugte til luft og madvarer. Dels skulle korrekt skridsikring af gulvene sikre imod glide- og faldulykker i et til tider vådt og fedtet miljø.

Endelig krævedes et langtidsholdbart, robust og slidstærkt gulv.

Vores løsning

I tæt samarbejde mellem bygherre, den rådgivende ingeniør, arkitekten og BASF’s gulveksperter blev det valgt, at der skulle udlægges Ucrete HF100RT belægninger på gulvene i Arlas Innovationscenter.

Ucrete HF100RT er en belægning med middel skridsikring, som er ideel til områder med lejlighedvise spild og samtidig er meget nem at rengøre. Belægningen tåler rengøringen med meget varmt vand (hedvandsspuling) og har høj resistens overfor kemikalier, syrer og baser deriblandt mælkesyre og desinfektionsmidler. Desuden er belægningen tæt og giver ingen mulighed for bakterievækst.

Ucrete HF100RT er smags- og lugtneutralt - også mens det udlægges - og afgiver ikke lugt eller afsmag på fødevarer i nærheden.

Samlet set betyder det, at Ucrete HF100RT opfylder kravene i IFS og HACCP.

Vigtigt er også Ucrete HF100RT belægningens bidrag til et sundt indeklima for medarbejderne. Ucrete opfylder de strenge krav til VOC i tyske AgBB og er blevet tildelt Eurofins Air Comfort Gold-certificat. 

Projekt: Arla Innovation Center
Sted: Skejby
Projekt afsluttet: 2017
Bygherre: Arla Foods a.m.b.a.
Rådgiver: Rambøl A/S
Arkitekt: Sahl arkitekter A/S
Gulvlægger/entreprenør: Bjarmodan A/S
Markedssektor: Fødevareindustri
Anvendte produkter: Ucrete HF100RT
Projektets størrelse: 2.495 m²

Læs mere om projektet

Kontakt

Gert Røjkjær

Gert Røjkjær

Segment Manager Danmark Performance Flooring BASF

+45 40 56 62 01